Grand Danois
Standard.

Oprindelsesland:      Tyskland.

 

Anvendelse:
Selskabshund, vagt- og forsvarshund.

 

Klassifikation:
FCI gruppe 2.

 

Historie:
Som forfædre til vore dages Grand Danois ('Deutsche Dogge') må man anse den gamle 'Bulbider' såvel som de parforcejagt- og vildsvinehunde, der var en mellemting mellem den stærke Mastiff af engelsk type og en hurtig, smidig mynde. Ved betegnelsen 'Dogge' forstod man oprindelig en stor stærk hund, som ikke behøvbede at høre til en bestemt race. Senere betegnede man tyske navne som 'Ulmer Dogge', Englische Dogge', Danische Dogge', Hatzrüde', Saupacker' og Grosse Dogge'. forskellige typer af disse hunde alt efter farve og størelse. I 1878 besluttede en syvmands komité i Berlin, bestående af engagerede opdrættere og dommere, at sammenfatte alle de ovennævnte varianter under navnet Deutsche Dogge'. Dermed blev den avlsmæssige grundsten nedlagt for en selvstændig, tysk hunderace. i 1880 blev der i forbindelse med en udstilling i Berlin for første gang fastlagt en standard for racen som siden 1888 har været varetegnet af "Deutsche Doggen-Club 1888 e.V." og i årenes løb flere gange er blevet ændret. standardens nuværende udformning følger FCI's. retningslinier.

 

Helhedsindtryk:
Med sin store, kraftige og velsluttede kropsbygning forener en grand Danois stolthed, styrke og elegance i sit ædle helhedsindtryk. Ved substans kombineret med adel, harmonisk skikkelse, velproportioneret lineføring og det usædvanlige udtryksfulde hovede, virker den for beskueren som en ædel statue. Den er hunderacernes Apollo.

 

Proportioner:
Dens bygning syntes næsten kvadratisk; dette gælder især for hannerne. Kropslængden (fra brystbenets spids til sædebenet) bør hos en han ikke overstige skulderhøjden med mere end 5%, hos tæver 10%. Skulderhøjden er for hanner mindst 80 cm., og for tæver mindst 72 cm.

 

Temperament:
Venlig, Kærlig og hengiven over for familien, især børnene. Over for fremmede er den tilbageholdende. Man forlanger en selvsikker og ubekymret selskabs- og familiehund, der er lærenem og let at føre, med høj pirringstærskel og uden aggressiv opførsel.

 

Hoved:
  • Skalle:
    I harmoni med helhedsindtrykket, langstrakt, smal, markant, udtryksfuldt, fintemejslet (især partiet under øjnene). Øjenbryns buerne er veludviklede uden dog at være fremtrædende. afstanden fra næsespidsen til stoppet og fra stoppet til den let markerede nakkeknude skal så vidt mulig være den samme. Næsepartiets og skallens overlinier skal forløbe parallelt. Set forfra skal hovedet virke smalt, men samtidig skal næseryggen være så bred som muligt, og kindmusklerne kun let antydede, aldrig stærkt fremtrædende.
  • Stop:
    Tydeligt betonet.
  • Næse:
    Veludviklet, mere bredt end rund, og og med store næsebor. Den skal være sort, undtagen hos sort/hvid broget hunde, hvor den dog ønskes sort, men tolereres sort plettet eller kødfarvet.
  • Næseparti:
    Skal være dybt og så firkantet som mulig, med godt markerede mundvige. Mørkt pigmenterede læber. hos sort/hvid brogede hunde tolereres læber, der er ufuldstændig pigmenterede eller kødfarvet.
  • Kæber og bid:
    Veludviklede og brede kæber med kraftig, sundt og fuldstændigt saksebid (42 tænder svarende til tandformlen).
Øjne:
Middelstore med et levende, klogt og venlig udtryk, så mørke som muligt. De er mandelformede, med godt tilliggende øjnrande. Hos blå hunde er noget lysere øjne tilladt. Hos sort/hvidbrogede hunde tolereres lyse eller uens farvede øjne.

 

Ører:
Naturligt hængende, højt ansatte og middelstore. Deres forreste rand ligger ind mod kinderne.

 

Hals:
Lang, tør og muskuløs, med velvinklet ansats. Den bliver gradvis let slankere mod hovedet og har buet nakkelinie. Den bæres oprejst, med hældning noget skråt fremad.

 

Krop: 
  • Manke:
    Det højeste punkt på den kraftige krop. Den er dannet af skulderbladenes kam, som rager op over ryghvirvlernes torntappe.
  • Ryg:
    Kort og stram, svagt faldende bagud i en næsten ret linie.
  • Lænd:
    Let hvælvet og bred, med kraftig muskulatur.
  • Kryds:
    Bredt, med stærk muskulatur. Fra korsben til halerod er det let faldene og går umærkeligt over i haleansatsen.
  • Bryst:
    Når ned til albueledet. Godt hvælvede ribben, der strækker sig langt bagud. Brystet har god bredde og udpræget forbryst.
  • Undelinie:
    Bugen er godt optrukken bagtil og danner sammen med underbrystet en smuk kurve.
Hale:
Når ned til haseledet. Den er højt ansat og bred ved basis, gradvis tyndere udefter mod spidsen. I Hvile bæres den hængende i en naturlig bue; når hunden er opildnet eller under bevægelse, bæres halen let sabelformet, dog ikke væsentligt over ryglinien. ´Børstehalet` er uønsket.

 

Lemmer:
Forpart: 
  • Skuldre:
    Med kraftig muskulatur. Det lange og skråtliggende skulderblad danner en vinkel på 100-110o med overarmen.
  • Overarm:
    Kraftig og muskuløs, med god tilslutning. Skal være lidt længere end skulderbladet.
  • Albuer:
    Hverken ind- eller udaddrejet.
  • Underarm:
    Kraftig og muskuløs, fuldstændig lige, set såvel forfra som fra siden.
  • Håndrod:
    Kraftig og stabil, kun uvæsentlig fremtrædende i forhold til underarm i øvrigt.
  • Mellemhånd:
    Kraftig. Set forfra er den lige, set fra siden kun let fremadrettet.
  • Forpoter:
    Rundede, højt hvælvede, med tæt sluttede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og kraftige og så mørke som muligt.
Bagpart:
Bagpartens knogler er generelt dækket af stærke muskler, som får kryds, hofter og overlår til at virke brede og afrundede. De kraftige, velvinklede bagben er set bagfra stillet parallelt med forbenene.
  • Overlår:
    Langt og bredt, meget muskuløst.
  • Knæ:
    Kraftigt, Placeret næsten lodret under hofteledet.
  • Underlår:
    Langt, af nogenlunde samme længde som overlåret og med god muskulatur.
  • Haseled:
    Kraftig og stabilt, hverken ind- eller udaddrejet.
  • Mellemfod:
    Kort og kraftig, stillet næsten lodret mod jorden.
  • Bagpoter:
    Rundede, højt hvælvede, med tæt sluttede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og kraftige og så mørke som muligt.
Bevægelse:
Harmonisk og smidig, med godt fremgreb og let fjedrende, idet benene set forfra og bagfra bevæger sig parallelt.

 

Hud:
Stramt og tilliggende. Godt pigmenterede hos ensfarvede hunde. Hos sort/hvidbrogede hunde følger pigmenteringen overvejende pletter i pelsen.

 

Pels:
  • Hårlag:
    Meget kort og tæt, glat tilliggende og glansfuldt.
  • Farve:
    Granddanois avles i tre selvstændige varianter:
    1). Gul og Tigeret.
    2). Sort/hvidbroget og sort.
    3). Blå.
  • Gul:
    Lys gyldengul til dyb gyldengul, sort maske ønskes. Små hvide aftegninger på bryst og tæer er ikke ønskeligt.
  • Tigeret:
    Grundfarven er lys til dyd gyldengul, med sorte striber, der skal være så regelmæssige og klart tegnede som muligt og følge ribbenenes retning. Sort maske ønskes. Små hvide aftegninger på bryst og tæer er ikke ønskeligt.
  • Sort/hvidbroget (´Harlekin`):
    Grundfarven er rent hvid, så vidt muligt uden mørke små prikker. Over hele kroppen godt fordelt, forskelligt formede lak sorte pletter med "forrevne" omrids. Det er uønsket, hvis der samtidig forekommer grå eller brunlige pletter.
  • Sort:
    Laksort. Hvide aftegninger er tilladt. Hertil høre den såkaldte `Manteltiger´, hvor den sorte farve som sadel (`Mantel´) dækker kroppen, mens næseparti, hals, bryst, bug, ben og halespids kan være hvid.
  • Blå:
    Rent stålblå. Hvide aftegninger på bryst og poter tilladte. 
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner mindst 80 cm.
for tæver mindst 72 cm.

 

Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

 

Helhedsindtryk:
Manglende kønspræg, manglende harmoni, for let eller for grov.

 

Væsen:
Manglende selvsikkerhed, Nervøsitet, lav pirringstærskel.

 

Hoved:
Hovedets linier ikke parallelle; æblehoved, kileformet hoved, for let stop, stærk udpræget kindbensmuskulatur.

 

Næseparti:
Spidst, for lidt udviklede læber, for dybt nedhængende læber. Næseryg konkav (saddelnæse), konveks (væddernæse) eller faldende fremefter (ørenæse).

 

Kæber og bid:
Alle afvigelser fra et fuldstændig tandsæt (der tolereres mangel på P1 i underkæben). Uregelmæssig stilling af enkelte fortænder, såfremt selve bidet overvejende slutter godt. For små tænder.

 

Øjne:
Løse øjenrande, for stærkt rød bindehud. Lyse, stikkende, ravgule øjne. Vandblå eller uens farvede øjne hos alle ensfarvede hunde. for bredt ansatte øjne eller stramme, "skæve" øjne.

 

Ører:
For højt eller for lavt ansatte, udstående eller fladt tilliggende. 

 

Hals:
Kort, tyk hals, hjorte hals, for meget løst hud ved struben eller egentlig "Wamme"

 

Ryg:
Hængeryg, kaperryg, for lang ryg. Bagud stigende ryglinie.

 

Kryds:
Stærkt faldende eller vandret stillet.

 

Hale:
For kraftig, for lang eller kort , lavt ansat, båret højt over ryglinien, krog- eller ring-formet eller drejet til siden. Hale med slagskader. Fortrykket eller kuperet halespids.

 

Brystkasse:  
Flade eller tøndeformet ribben, mangelfuld brystbrede eller dybde, for stærkt fremtrædende brystben.

 

Underlinie:
Buglinien for lidt optrukken, (hos tæver) pattevorter, der ikke er svundet tilstrækkelig ind efter hvalpning.

 

Forpart:
Utilstrækkelig vinklet. Lette knogler, svag muskulatur. ikke lodret stillede forben.

 

Skuldre:
Løse eller med for svære muskler. Stejlt liggende skulderblade.

 

Albuer:
Løse, ind eller udaddrejet.

 

Underarm:
Kroget. Fortykkelser oven for håndroden.

 

Håndrod:
Med fortykkelser. Betydeligt eftergivende eller overkodet (med `Kniks´).

 

Mellemhånd:
For skråt eller stejlt stillet.

 

Bagpart:
Mangelfuldt vinklet eller overvinklet. Kohaset, hasesnævre eller hjulbenet.

 

Haseled:
Med fortykkelser, ustabil.

 

Poter:
Flade, Spredte eller lange. Vildkløer. (NB! Fjernelse forbudt i Danmark).

 

Bevægelse:
Med for lidt rækkevidde, bundebevægelse, hyppig eller vedvarende pasgang. manglende koordinering mellem for og bagaktion.

 

Hårlag:
Dobbelt pels (`Stockhaar´). Mat glansløs pels.

 

Farve: 
  • Gul:
    Gulgrå, Gulgrå, Isabellafarvet eller smudssiggul.
  • Tigeret:
    Grundfarven sølvblå eller isabellafarvet. Udvaskede striber.
  • Sort/hvidbrogedet:
    Blågrå bundfarve med små prikker, mange gulgrå eller blågrå pletter i forhold til sorte.
  • Sort:
    Gulsort, brunsort eller blåsort farve.
  • Blå:
    Gulblå eller sortblå farve.
Alvorlige fejl:
Temperament:
Skyhed.

 

Kæber og bid:
Tangbid.

 

Øjne:
Ektropion, entropion.

 

Hale:
Med haleknæk.

 

Diskvalificerende fejl:
Væsen:
Aggeresive hunde, angstbidere.

 

Næse: 
Letfarvet næse, spaltet næse.

 

Farve: 
  • Gule og tigerede:
    Med pandeblis, hvid halsring, hvide sokker eller hvid halespids.
  • Blå hunde:
    Med pandeblis, hvid halsring, hvide sokker eller halespids.
  • Sort/hvidehunde:
    Hvide uden nogen som helst sort (albinoer) og døve hunde. Såkaldte `Porcelæns harlekin´ (som overvejende har blå, grå, gule eller endog stribede pletter), og såkaldte ´Grå harlekin´ (som har sorte pletter på grå bundfarve).
Størrelse:
Skulderhøjde under mindstemål.

 

Bemærk:
Hanhundene skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarten udgivet af FCI 2 April 2001.

Oversættelsen godkendt af DKK Standart komité Marts 2002.

¤¤¤ NB! Denne udgave erstatter std. udsendt af DKK Okt. 1999.

Til toppen.

© F. Rosenbeck.